Langs røde mure, over en mat grå udlånsskranke og højt oppe på store glasfacader åbner sig uventede sprækker. Som huller og brud tilbyder de små udsnit af andre virkeligheder. Som åbninger, hvorfra vi kan se ind eller ud.
De seks kunstnere Kristian Blomstrøm Johansson, Mia Carl, Pernille Emilia Kjær, Mikkel Bundgaard Pedersen, Cecilie Skov og Christian Bang Jensen har skabt værker, der indskriver sig direkte i rum, mange kender godt - en folkeskole og et offentligt bibliotek.
På en rød murstenssøjle ved skolens vestlige indgang sidder Christian Bang Jensens skulptur Portneren. Det rødbrune væsen, skabt i terrakottaler, overser livet, der flyder ind og ud af skolen og de bevægelser, der udspiller sig op og ned ad Risingsvej. Portneren er både et væsen og et ornament; en skikkelse i sig selv, der vogter, hilser eller måske skræmmer. En figur, der trækker tankerne i en mere fantasifuld retning, og tilføjer skolens arkitektur et ornamenteret islæt, der peger tilbage på gotiske fortider, hvor mytologi spillede en større rolle i børn og voksnes dagligdag, end den gør i dag.
I den kølige og mest rolige trappeopgang på Risingskolen findes Cecilie Skovs værk. Hvis du bevæger dig fra skolegården op til biblioteket på tredje sal, kan du følge de seks dele af kunstværket spændt ud mellem etager og arkitektur. Ligesom gelænderet, der løber som en åre gennem hele skolen, forbinder værkerne de adskilte trappeafsatser og er både blikke ind bag en overflade og ud gennem et vindue. De peger samtidig på historiske vokstavlers flygtige læring og nutidige skærme, spejlende den glatte, digitale tidsalder, eleverne vokser op i. I trappeopgangen er der skygge om morgenen. Om eftermiddagen står det lave lys ind ad vinduerne og reflekterer hele omverdenen. Værkerne; Tegner tæt luft, I lommer, Smelter sladder, Spyt tunge trin, Holder huller og Drypper ind er udført i glas, bivoks, pigmenter, klister, grums og andet snavs indsamlet over tid fra trappeopgangen. Skærmene holdes på plads af tin-støbte greb med forlæg formgivet i hænderne på eleverne fra 2.J.
I den vestlige del af skolegården kan du opleve Mia Carls værk Sammenfald. I en skakt, der med tiden er blevet en midlertidig gravplads for visne blade, slikpapir og punkterede fodbolde, tilbyder værket sig som en intervention i to stadier: Et gelænder i bøjet stål og fire skulpturer i stampet jord. Gelænderet er skabt ud fra ideen om en energikurve, der udvikler sig, stilner hen og igen stiger. Nede i skakten ligger fire halve cirkelslag, der som små scener strækker sig ud af husmuren. Den ene af dem har revet sig løs og viser sin ryg. Jorden til de fire skulpturer er hentet fra skolens boldbane, og vil med sit potentiale som både holdbart byggemateriale, startpunkt for nyt liv og skrøbelige porøsitet, skabe skulpturerne over tid. Sammenfald spekulerer over, hvad vækst er, og ud fra hvilke præmisser vækst opstår - både som potentiale for det regenerative og som vished om det destruktive.
I bibliotekets kælder finder du bogmagasinet, og her er Pernille Emilia Kjærs værkserie Stalaktit. Som udefinerbare vækster drypper de fra kælderens loft og graver sig ud af væggene. De har et eget liv og er samtidig sirligt forbundet af et system, der gennem en censor registrerer alle bevægelser på husets trapper, som skulpturerne videregiver i rytmiske gentagelser. Skulpturerne indskriver sig i bygningens infrastruktur, de vokser ud af elektricitets kabelbakkerne og portrætterer de besøgendes bevægelser. Både en del af, og med en udpræget egen-hed, peger de på de sedimentære lag af information, bevægelse, krop og viden, der flyder gennem huset og dets mange, daglige brugere.
I Borgernes Hus findes adskillige skærme, og midt mellem informationer om udlån og arrangementer kan du få indblik i en helt særlig verden. I videoværket Mundaneum udført af Mikkel Bundgaard Pedersen kan du komme med på en meditativ og følsom rejse langs landeveje og automatiserede sorteringsbælter, på rullende bogvogne og i belæste hænder. Bogens liv, ikke blot det, der udspiller sig inde i dem, men også det, som objektet i sig selv ’oplever’, er præget af op- og nedture, stilstand og bevægelse - ganske lig det levede liv. Med Bundgaard Pedersens værk får vi en ny forståelse af et litterært system, der forbinder byer og land, forfattere, poeter, læsere og dem som mest bladrer.
Endnu et værk, du kan opleve på tværs af husets etager, er Kristian Blomstrøm Johanssons grafiske intervention: Nu ser du verden gennem vores øjne. Et værk, skabt i transparent solfilm og matteret vinduesfolie, monteret på udvalgte vinduer i bygningen. Med kig i tre forskellige retninger findes seks sæt mørke øjne, der både ser ud på det urbane landskab af travlhed og stille liv og samtidig ser ind på bibliotekets omskiftelige hverdag. Teksten Nu ser du verden gennem vores øjne, som også er værkets samlede titel, er ligeledes monteret på et af bygningens store vinduer mod Østre Stationsvej. På glasset, der definerer overgangen mellem et ude og et inde, rejser teksten sig over tre etager, og spørger både direkte og mere konfust til tilhørsforhold og udlængsel. I teksten ligger spørgsmålene og ulmer: Hvem er du og hvad er vores? Det fundne tekstfragment har fulgt Blomstrøm Johansson i flere år. Ordenes betydning optræder både tydelige og uklare - som når øjet sender et sløret blik mod horisonten og skal bruge et par sekunder på at stille skarpt.
mellem 8 - 19 og lørdage 10 - 15
Anne Marie Carl-Nielsens program for kunst i offentlige rum
Det Fynske Kunstakademi
2024