Portneren        (2024)


Stentøj


Værket kan opleves på Risingskolen i Odense


www.christianbangjensen.dk


Skulpturer og væsener, der står vagt ved indgangen til offentlige bygninger og private huse, er traditionelt set ofte aggressive eller skræmmende. Men dette væsen er genert og indadvendt.

Portneren har en hale og et ovalt hoved, den sidder foroverbøjet med en arm, der undskyldende holdes under det ene ben, og den har ikke noget defineret køn. I overensstemmelse med værkets indadvendte karakter er denne keramiske skulptur ikke blevet installeret ved hovedindgangen til Risingskolen, men ved en sideindgang, som bruges af børn, der cykler til skole.

Skulpturens håndlavede udtryk forstærker dens jordnærhed. Terracottafarven, der er opnået ved at tilsætte jern til leret, afspejler det omfattende, smukke murværk i skolens arkitektur. Skolen blev bygget i slutningen af 1940'erne under efterkrigstidens genopbygningsrus i Danmark, og den modernistiske, socialdemokratiske stil prioriterer form og lys, og ornamentik er bandlyst. Portneren nægter at følge dette diktat og indfører et element af fantasi i børnenes hverdag.

Tekst  af Jes Fernie